Affichage de contenus web

Udskiftning af elmåler

Målerudskiftningen sker i etaper, og hele udskiftningsprocessen varer til efteråret 2020. Det er firmaet Jysk Energi Teknik A/S, som står for selve udskiftningen på vores vegne.

Hvis din elmåler sidder udvendigt på din ejendom, modtager du et brev om udskiftningen op til 8 uger, før det bliver udført. Du behøver ikke at være hjemme, når udskiftningen foretages.

Hvis din elmåler sidder indvendigt i din ejendom, vil du ca. 14 dage før udskiftningen modtage et brev med den præcise dato og angivelse af, om det sker om formiddagen eller eftermiddagen.

Hvis tidspunktet passer dårligt, kan du booke en ny tid til udskiftningen ved at ringe til os på telefon 96 111 070 i vores kontortid, som er:

Mandag til torsdag fra 8.00 til 15.30 og fredag fra 8.00 til 15.00.

Eller send dit telefonnummer til os ved at bruge spørgsmåls-boksen til højre på denne side, så ringer vi dig op.

I forbindelse med udskiftningen skal du være opmærksom på følgende:

  • Målerudskiftningen er gratis og tager ca. 30 minutter.
  • Montøren fra Jysk Energi Teknik A/S skal have fri adgang til elmåleren.
  • Du kan bede om at få montørens ID kort fremvist.
  • Der skal være en myndig person (fyldt 18 år) tilstede ved udskiftningen.
  • Det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen under udskiftningen.
  • Vi aflæser din måler og efterlader en kvittering til dig.
  • Hvis du ikke kan godkende den noterede aflæsning på kvitteringen, så kontakt os på telefon 96 111 070 indenfor 14 dage.
  • Din nye elmåler sender automatisk oplysninger om dit forbrug til os. Men først når vi stopper med at sende aflæsningskort til dig, betyder det, at målerens fjernaflæsning er aktiveret.

Har du generelle spørgsmål til udskiftningen, så er du velkommen til at ringe til os på telefon 96 111 070.

Affichage de contenus web

Har du spørgsmål

Vi er her for at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Vi vil have danmarks mest tilfredse kunder!

Dit navn *

Din e-mail *

Mobilnr/Tlf. nr. *

Mit spørgsmål vedrører

Vi bestræber os på at yde dig den bedst mulige kundeservice og forventer at vende tillbage til dig inden for max 2 arbejds dage.