Husstandsvindmøller


I NOEs netområde er der installeret over 30 husstandsvindmøller. Alene det sidste år er der blevet opført mellem 15–20 møller, så det er et kraftigt stigende marked. Vestjylland er et godt område til vindmøller, og geografisk har vi mange fritliggende ejendomme, hvor pladsen er fornuftig til at drive en husstandsvindmølle.

Nedenstående guide fortæller, hvad du skal gøre for at tilslutte et anlæg:  

1. Kontakt kommunen
Din kommune kan fortælle dig, hvorvidt det er muligt at få en byggetilladelse til en vindmølle. Det bør du sikre dig, før du går i gang.   

2. Find den rette mølle
Hvis du kunne tænke dig din egen vindmølle, skal du først kontakte en forhandler for at finde en passende mølle til dit forbrug. Oftest kan det ikke svarer sig med en mølle over 6 kW, fordi den bliver afregnet for sin faktiske produktion time for time. Hvis du tilslutter en mølle på 6 kW eller derunder, og har en måler med drejeskive er tilslutningen gratis, alternativt koster det 1.500 kr. for at udskifte til en måler, der kan trække produktionen fra dit forbrug.  

3. Kontakt din elektriker for tilslutning
Din installatør skal udfylde en installationsblanket og sende denne til NOE inden tilslutning af anlægget. Herefter har din installatør to måneder til at fremsende et udfyldt og underskrevet bilag 1 fra Energinet.dks Teknisk Forskrift 3.2.1, typegodkendelser og certifikater, og et-stregsskema af eltilslutningen, som viser at anlægget overholder gældende retningslinjer.
Kontaktpersoner
Bo F. Koch
96 11 10 49
bk@noe.dk
Linieassistent
 
NOE Net A/S      Skivevej 120      7500 Holstebro      97 42 14 88      noe@noe.dk      Cvr. 36561319
Webdesign & CMS by MCB Denmark