Web Content Display
Alle nyheder
Asset Publisher
14.12.2017
Åbent brev til Energi-, Forsynings- og Klimaministeren
Læs mere
Kære Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt
Vi støtter regeringens arbejde for at fremme produktion af vedvarende energi i Danmark. Vi bor i et område af landet, der bidrager markant hertil. Der er opført ca. 1.700 MW vindmøller på land tilsammen i Vest- og Nordjylland. Møllerne producerer ca. halvdelen af den samlede elproduktion fra landvind i Danmark. Den store tilslutning af landvind skyldes, at vores områders åbne landskaber med gode vindforhold er effektive placeringer til vindenergi. Møllerne er sammen med solceller og decentrale kraftvarmeværker tilsluttet til vores områders eldistributionsnet.
Den store decentrale grønne elproduktion i vores område medfører, at der hen over året transporteres væsentlig mere el i vores distributionsnet, end områdets netkunder selv forbruger. Det tal stiger markant i perioder, hvor det blæser meget. Strømmen transporteres ud af vores område og videre til resten af landet, hvor alle elkunder får glæde af den.
Beklageligvis rammer betalingen for transporten af den grønne strøm danske netselskaber og dermed netkunder skævt. Netselskaber og netkunder (husstande og virksomheder) i de områder, hvor den grønne strøm produceres og tilsluttes på distributionsnettet har ekstraomkostninger forbundet med transporten af den grønne strøm, som netselskaber og dermed netkunder andre steder i landet ikke har. Det er en ekstraomkostning, der rammer områder af Danmark som i forvejen har økonomiske udfordringer og nogle steder ligefrem oplever en affolkning. Ekstraomkostningen kommer ved, at de lokale netselskaber har væsentlige meromkostninger til at transportere de store mængder fluktuerende vedvarende energi, herunder ikke mindst omkostninger til det nettab, der opstår herfra.
Udligningsordning dækker ikke samtlige omkostninger
Den eksisterende udligningsordning er med til at sikre, at nogle af omkostningerne forbundet med at transportere den store mængde landvind og solenergi i distributionsnettene (0,4 kV til 60kV), fordeles ligeligt mellem alle elkunder i hele landet. Ordningen tager dog hovedsageligt kun hånd om omkostningerne til udbygning og nettab i den del af elnettet, der er nødvendig for at koble fx vindmøller til. Derudover dækker det omkostninger til anlæg, dvs. forstærkninger i det fælles elnet (60 kV). Men ordningen dækker ikke samtlige omkostninger (drift samt nettab herfra) til at drive og vedligeholde det fælles elnet (60 kV-nettet) til, at det er i stand til at transportere den grønne strøm ud til resten af landet. I dag er det ekstra omkostninger som det enkelte distributionsselskab afholder, og som selskabet derfor i sidste ende vil påføre sine netkunder.
Eksempelvis har Vestjyske Net siden 2004 haft en fordobling af omkostninger til nettab i sit 60 kV-net, svarende til en stigning på 7 mio. kr. som følge af yderligere installeret decentral elproduktion. Udligningsordningen dækker ikke denne ekstra omkostning.
Brug muligheden til at fordele omkostningerne retfærdigt
Vi har tidligere gjort ministeren opmærksom på problemstillingen, og vi kan forstå at ministeren deler vores syn, at det ikke er fair, at borgere og virksomheder i den ene del af landet betaler mere for den grønne omstilling end i den anden ende af landet. Vi tillader atter at sætte fokus på problemstillingen, fordi der nu er en politisk anledning til det:
- Udligningsordningen finansieres i dag over PSO-afgiften, der afskaffes løbende frem mod 2022. Når man alligevel skal justere udligningsordningen i forbindelse med lovforslaget om udbud af landvind, kystnære møller og sol (der netop er i høring), bør man fra politisk side bruge anledningen til at finde en varig løsning på finansieringen af ordningen.
- Man bør som minimum samtidig gøre udligningen mere retfærdig ved at inkludere samtlige omkostninger forbundet med transport af den grønne strøm i distributionsnettet (0,4 kV-60kV), så alle danske borgere og virksomheder senest fra 2018 ligeligt bærer omkostningen ved den grønne omstilling.
Hvis vi fortsat skal sikre lokal opbakning til opførelse af ny elproduktion baseret på vedvarende energi, samt kunne tiltrække borgere og virksomheder til vores område af landet, kræver det et grundigt eftersyn og en ændring af reglerne, så omkostningerne til at håndtere den vedvarende energi fordeles ligeligt mellem alle danske elkunder.
Vi håber, at ministeren vil tage denne økonomiske geografiske skævvridning alvorligt og benytte den politiske lejlighed til at igangsætte et arbejde med hensigt på at løse problematikken. Vi er med på, at det ikke er en enkelt opgave, men det er en nødvendig opgave at få løst, og derfor vil vi fortsat gøre opmærksom på problemstillingen. Vi bidrager gerne til arbejdet med at justere udligningsordningen, og står til rådighed i forbindelse med spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
- H.C. Østerby, Borgmester Holstebro Kommune
- Mads Jakobsen, Borgmester Struer Kommune
- Erik Flyvholm, Borgmester Lemvig Kommune
- Iver Enevoldsen, Borgmester Ringkøbing/Skjern Kommune
- Arne Boelt, Borgmester Hjørring Kommune
- Birgit Hansen, Borgmester Frederikshavn Kommune
- Kristian Gade, Adm. direktør, Landbo foreningen Holstebro-Struer
- Niels Vestergaard Salling, Formand LandboNord
- Jens Axel Birn, Adm. direktør, Vald. Birn A/S
- Johannes Palsson, Adm. direktør, FF Skagen A/
- Jens A. Borup, Bestyrelsesformand FF Skagen A/S
- Lars Naur, Adm. direktør, NOE Net og Jysk Energi AMBA, Bestyrelsesformand Vestjyske Net 60 kV A/S
- Jacob Møller, Adm. direktør, RAH AMBA, Næstformand Vestjyske Net 60 kV A/S
- Morten Hjort, Adm. direktør, Vestjyske Net 60 kV
- Jens Møller Lee, Bestyrelsesformand Nord Energi
- Peder Kjeldgaard, Adm. direktør, Nord Energi
- Anders Stouge, Vicedirektør, Dansk Energi
http://www.noe.dk/-/abent-brev-til-energi-forsynings-og-klimaministeren?art=1083412
20.12.2016
Vinderne er fundet...
Læs mere
Alle aflæsningerne pr. 30. november er nu registreret, og vi kan derfor med stor glæde udnævne de to vindere:
Ole Pedersen, Holstebro & Martin Mølgaard, Hjerm
Et stort tillykke til de to! I får direkte besked pr. brev.
Alle ønskes en glædelig jul herfra.
http://www.noe.dk/-/vinderne-er-fundet-?art=1029116
03.11.2016
Og vinderne er...
Læs mere
Gavekurvene fra Estate Wine er afhentet!
De to vindere ved aflæsning pr. 31. august 2016 var: Karen Møller og Peter Steen Olsen.
Endnu engang stort tillykke!
Husk at DU også kan deltage i lodtrækningen om gavekurve næste gang din elmåler skal aflæses, det eneste du skal gøre er at leverer tallene fra måleren direkte herinde på vores hjemmeside (forsiden).
http://www.noe.dk/-/og-vinderne-er-?art=1021372
02.09.2016
Vær opmærksom ved selvaflæsning
Læs mere
Hvis du har solceller og skal aflæse pr. 31-08-2016, skal du forholde dig til de tal der står på det fremsendte selvaflæsningskort ved siden af sidste aflæsning.
Der er i øjeblikket fejl i de tal der fremkommer ved selve indtastningen ved 'seneste aflæsning'.
http://www.noe.dk/-/vær-opmærksom-ved-selvaflæsning?art=1013981
01.09.2016
Og de heldige vindere er...
Læs mere
...
Merrild Knudsen, Skivevej 138, 7500 Holstebro.
Cikuna v/ Christina Bjerrum, Østergårdvej 7, 7830 Vinderup.
Begge vindere har rettidigt (eller før) indlæst deres aflæsninger via vores hjemmeside.
De har begge modtaget brev, om at de er de heldige vindere, af vores gavekurve til en værdi af 500 kr. fra Estate Wine.
Vi trækker af og til lod i blandt alle dem, der indtaster deres aflæsninger her på siden, da det både sparer os og andre kunder for tid. Så husk at indlæse dine oplysninger her på siden (forsiden) næste gang - måske du bliver den heldige vinder en dag.
Vinderen for 31. august er endnu ikke fundet men offentliggøres når alle aflæsninger er bogført.
http://www.noe.dk/-/vindere-af-gavekurve?art=1013076
01.08.2016
Sådan aflæser du din solcelle måler
Læs mere
Som solcelleejer kan det være lidt sværere at aflæse din måler, blandt andet fordi den både viser hvor meget strøm du har importeret fra nettet og hvor meget strøm du har eksporteret til nettet. Derfor har målerleverandøren Kamstrup lavet denne vejledning om hvordan du aflæser din måler.
http://www.noe.dk/-/sadan-aflæser-du-din-solcelle-maler?art=170175
29.03.2016
Én kontakt når det handler om el
Læs mere
Fremover skal du altid kontakte din elleverandør, hvis du for eksempel har spørgsmål til dit elforbrug eller skal melde flytning. Også selv om din elleverandør og dit netselskab er to forskellige selskaber.
Efter de nye regler er trådt i kraft den 1. april 2016, vil NOE Net A/S sende dig en slutopgørelse for dit forbrug til og med 31. marts 2016. Fremadrettet vil du så kun modtage én samlet regning fra din elleverandør, som både dækker elforbrug og nettransporten af el.
BEMÆRK: Hvis du er solcellekunde, gælder der særlige regler, og du vil først modtage din slutopgørelse fra NOE Net A/S på et senere tidspunkt.
Det kan være nødvendigt at lave en ny betalingsserviceaftale
Hvis du har en betalingsserviceaftale med din elleverandør, som kun dækker dit elforbrug, er det muligt, at du skal lave en ny aftale. Det er nødvendigt, for at elleverandøren kan tilføje betalingen for din brug af elnettet til regningen.
Efter den 1. april 2016 vil du derfor modtage en samlet regning for elforbrug og nettransport, og denne regning kan du så tilmelde betalingsservice.
Selvaflæsning af målertal
Du skal aflæse din elmåler pr. 31. marts 2016 og indrapportere dine målertal til NOE Net A/S. Så sender vi dig efterfølgende en slutopgørelse for dit forbrug til og med den 31. marts 2016.
Du vil fremover fortsat modtage særskilt information fra NOE Net A/S, når du skal aflæse din elmåler.
Tekniske forhold omkring elmåler og elnet
Du kan som udgangspunkt altid kontakte din elleverandør.
Ved spørgsmål vedrørende nettekniske forhold vil din elleverandør sørge for at videreformidle kontakten til NOE Net A/S. Det vil nemlig fortsat være netselskabet, der står for de nettekniske forhold omkring din elmåler, og som skal sikre, at elnettet fungerer.
Det vil også være netselskabet, der håndterer tilslutninger til elnettet, for eksempel i forbindelse med nybyggeri, tilbygninger eller etablering af solcelleanlæg.
Tjek de nye vilkår for tilslutning og brug af elnettet her på hjemmesiden.
http://www.noe.dk/-/een-kontakt-nar-det-handler-om-el?art=989668
29.03.2016
Information til hus-/ sommerhusejere langs vestkysten
Læs mere
I flere tilfælde har en bestemt type udvendig målerkasse med stikbens tilslutning været årsag til brande i sommerhuse langs vestkysten. Problemet er, at de udvendige klemklasser med stikben desværre har vist sig ikke at kunne holde til de vejrmæssige forhold, der er langs vestkysten, hvor blandt andet saltkoncentrationen er høj og disse bør derfor udskiftes til en model med ledningsmonteret måler i stedet.
Målerkassen er en del at husets installation og det er derfor husets ejer, der skal sørge for at få den efterset og evt. udskiftet. Det er ikke ulovligt at have en stikbensklemkasse siddende og derfor kan NOE heller ikke kræve, at den bliver udskiftet, men NOE opfordrer til at husejerne tager kontakt til en aut. el-installatiør for at få ham til at lave en kontrol af installationen.
Det skal understreges, at dette kun er en potentiel risiko hvis målerkassen er placeret udvendig, da den her bliver udsat for vejrmæssige forhold, som kan medføre overslag og kortslutninger i klemkassen. Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Energi er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde informationsmateriale om ovennævnte problem.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til NOE på 9742 1488.
http://www.noe.dk/-/information-til-hus-sommerhusejere-langs-vestkysten?art=989657
14.03.2016
Ny adm. direktør fra 1. juli 2015
Læs mere
Lars Naur kommer fra en stilling som Vice President hos Vestas, hvor han har haft forskellige roller inden for supply chain management, indkøb, projektstyring og produktionsoptimering gennem de seneste 7 år.
Tidligere har Lars arbejdet i den finansielle sektor med primært fokus på risikostyring og i VKR gruppen med bl.a. forretningsudvikling og opkøb af nye virksomheder.
Lars er 38 år, cand.oecon. i finansiering fra Aarhus Universitet, og har en bankuddannelse fra Nordea. Privat bor han i dag i Ringkøbing sammen med sin kone Mette, og deres tre børn.
Med sin tiltrædelse 1/7 overtager Lars Naur ansvaret fra Steen Birch Jensen, der efter en overgangsperiode trækker sig tilbage fra den daglige drift. Steen Birch Jensen vil fortsat være aktiv i bestyrelsen.
http://www.noe.dk/-/ny-adm-direktør-fra-1-juli-2015?art=799245
14.03.2016
Valg til repræsentantskabet 2015 i kreds 2 og 4
Læs mere
Kreds 2:
Tid: Mandag d. 16. november 2015 kl. 19.00
Sted: Bur forsamlingshus, Bygaden 19, Bur, 7570 Vemb
Flg. distrikter er der valg:
Bøvling, Ølby, Vemb, Linde, Hjerm, Fåre og Bækmarksbro
Kreds 4:
Tid: Tirsdag d. 17. november 2015 kl. 19.00
Sted: Harboøre centret, Lemvigvej 9, 7673 Harboøre
Flg. distrikter er der valg:
Lomborg, Houe, Dybe, Fjaltring, Harboøre, Thyborøn
Tilmelding er nødvendig af hensyn til arrangementet og skal ske senest onsdag d. 11.november 2015 ved at sende en e-mail til asa@noe.dk
http://www.noe.dk/-/valg-til-repræsentantskabet-2015-i-kreds-2-og-4?art=908418