Den nye rådgivningstjeneste varetages af et partnerskab bestående af Energitjenesten, Bolius og Teknologisk Institut og giver bygningsejere mulighed for at ringe til uvildige rådgivere for vejledning om relevante opvarmningsformer, og hjælper med at skabe overblik over processen og med at komme videre.

Sådan får man rådgivning

• Ring på tlf.nr. 70 333 777 og få gratis, uvildig rådgivning. Telefonen er åben mandag-onsdag kl. 10-16, torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-16.

• Skriv til Energitjenesten via http://www.energitjenesten.dk/borger/sporg-os.html Du får svar inden for 5 arbejdsdage.

De nye regler for oliefyr

Fra 2013 må der ikke installeres oliefyr i nye bygninger, ligesom der ikke må installeres naturgasfyr, der ligger i områder, som ikke er udlagt til naturgasforsyning pr. 1. januar 2013.

Fra 2016 må gamle oliefyr ikke erstattes med nye, hvis det er muligt at få fjernvarme eller naturgas i stedet.

Baggrund

Med den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 blev det aftalt at fremme udfasningen af olie- og naturgasfyr. Der er i Danmark installeret oliefyr i ca. 250.000 bygninger, hvoraf ca. 180.000 ligger i områder uden mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas. Endvidere opvarmes ca. 370.000 bygninger med naturgas. Opvarmningsformen i disse bygninger skal på sigt konverteres til en VE-baseret opvarmningsform som fx varmepumper.

Med energiaftalen blev der etableret en pulje på i alt 42 mio. kr., der bl.a. skal fremme omlægningen fra olie- og naturgas til VE-baserede alternativer som f.eks. varmepumper. Rådgivningstjenesten udspringer af denne pulje. Ved siden af rådgivningstjenesten er der bl.a. iværksat en række demonstrationsprojekter, der skal udvide anvendelsen af VE-baserede opvarmningsformer gennem f.eks. billiggørelse eller teknologisk udviklingsarbejde, så VE-baserede opvarmningsformer bliver et attraktivt alternativ til olie og naturgas for en større del af bygningsejerne.

Rådgivningstjenesten varetages frem til udgangen af 2015 af Energitjenesten, Bolius og Teknologisk Institut.

Forsyningspligten handler i grund og bund om, hvilket elselskab der er forpligtet til at levere el til kunderne i et bestemt område. Med liberaliseringen af elmarkedet har Energistyrelsen valgt at sende forsyningspligten for hele landet i udbud. Jysk Energi har tidligere vundet udbuddet om at forsyne Herning Ikast, Ringkøbing, Skjern og Nykøbing.

"Vi har nu forsyningspligten i et stort område der både dækker vores gamle område i Nordvestjylland og store dele af Midt og Vestjylland.  Det betyder blandt andet, at nye kunder i de områder automatisk bliver kunde hos os, hvis de ikke aktivt vælger et andet selskab," siger direktør i Jysk Energi, Flemming Poulsen.

Flere kunder lig med bedre priser

Det vundne udbud betyder, at de kunder, som i dag er kunder hos Jysk Energi, fortsætter ganske som vanligt. Dog med den tilføjelse at det langt større antal elforbrugere der nu er samlet hos Jysk Energi betyder, at selskabet kan tilbyde endnu bedre priser til kunderne.

"Det er klart at vi med forsyningspligt til næsten en kvart mio. kunder kan gøre tingene mere hensigtsmæssigt og flere kunder giver mulighed for at kunne tilbyde lave priser," forklarer Flemming Poulsen.

For yderligere kommentarer kontakt direktør Flemming Poulsen 20 19 50 80

Samlet set kan danskerne spare op til 390 millioner kroner på elregningen om året, hvis alle får en fjernaflæst måler. Det skriver Dansk Energi, som på baggrund af danske og internationale undersøgelser med fjernaflæste målere konkluderer det store besparelsespotentiale.

"For elkunderne er det en god nyhed, at en fjernaflæst måler åbner døren til en lavere elregning. Vi har længe vidst, at det potentielt kan skære kundernes forbrug. Det bekræftes nu af håndfaste tal, så vi ved, at de fjernaflæste målere kan gøre danskernes udgifter til el mindre," siger Lars Aagaard - administrerende direktør i Dansk Energi til danskenergi.dk

Hos Jysk Energi er man positivt indstillet overfor de nye beregninger.
"Vi støtter naturligvis tanken, om at alle skal have fjernaflæste målere, hvis det betyder en besparelse for kunderne," siger Svend Peter Vestergaard - Markedschef i Jysk Energi.

Lovgivning fra 2020
Det ser også ud til at alle danskere kan se frem til at få en smart elmåler. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard vil nemlig pålægge elselskaberne at installere de smarte elmålere i alle hjem inden 2020. Det skriver han i en pressemeddelelse. 

"Potentialet er enormt. Et smart energisystem begynder med smarte elmålere. Når forbrugerne får et time-for-time overblik over energiforbruget, stiger muligheden for selv at påvirke elregningen," siger Martin Lidegaard i pressemeddelelsen.

I Løgumkloster kan gadelamperne automatisk dæmpe belysningen, når der ikke er behov for det. Den nye gadebelysning sænker automatisk lysstyrken til 30 %, hvis der ikke er mennesker i nærheden.

Forestil dig at gadelyset automatisk skruer op, når du kommer gående. Det er snart virkelighed i Løgumkloster, hvor man lige nu arbejder på et forsøg med LED gadebelysning, som er udstyret med sensorer, der kan justere lysstyrken, hvis der er mennesker i området. 

Systemet kan også bruges i mange virksomheder til udendørsbelysning, og det kan give meget store besparelser målt imod hele tiden at lyse med 100 % styrke.

Stort besparelsespotentiale

ClimaCare i Aabenraa er virksomheden bag de nye gadelamper i Løgumkloster. De forventer et meget stort besparelsespotentiale.

"Vi skifter den traditionelle belysning til LED-belysning, som giver en besparelse på 65 %. Derudover sætter vi sensorer på lyskilden og sparer yderligere 25 %," siger direktør Johnny Hansen til P4 Syd.

De nye gadelamper er ikke meget dyrere end normale gadelamper, så der er rum for store besparelser.

Alt skal være trådløst, så hvorfor skal strøm ikke kunne bevæge sig i luften? Flere forskningsprojekter har med succes forsøgt at udnytte strøm fra de bølger, som i forvejen udsendes af telefoner og trådløse netværk mv.

Energy harvesting, som det kaldes, går kort fortalt ud på at udnytte energien fra de elektriske bølger og signaler, som i forvejen er i luften omkring os. Formålet er at undgå batterier ved mindre elektroniske apparater som sensorer og sporingsudstyr.

Det åbner op for muligheden for at gøre helt små elektroniske dele uafhængige af strømkilder. Det kan blandt andet bruges til at spore nøgler, dyre møbler og tv-apparater – og det helt uden at skulle huske at oplade enhederne, så sporingsenheden ikke er løbet tør for strøm, når den skal bruges.

Stadig mange udfordringer

Vi kan dog godt forvente at der går lidt tid, inden at vi kan købe en sporingsenhed til nøglerne, som ikke fylder mere end et lille klistermærke, og som ikke kræver batteri.

"En stor udfordring er at høste energien fra de omgivende signaler effektivt. Det kan kun ske ved, at man høster den fra bølger i mange frekvenser, altså bredt fra lave til høje frekvenser, og det kræver typisk større antenner, hvilket strider mod, at de her enheder skal være så små som muligt," siger Olav Breinbjerg fra DTU Electrical Engineering til Politiken.

De små trådløse strømhøstere tænkes at kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge. Det kan blandt andet være i supermarkedet, hvor varerne automatisk registreres, når vi lægger dem i indkøbskurven, så de ikke skal op, når vi skal betale ved kassen.

En ændring i selskabsbeskatningen fra 25 % til 22 % kommer nu forbrugerne på el-markedet til gode efter stort overskud hos Energinet.dk

Statens transmissionsselskab Energinet.dk, som står for distributionen af el og gas i Danmark, har fået et otte gange højere overskud end forventet på grund af regeringens vækstpakke. Selskabsskatten falder nemlig fra 25 % til 22 % hvilket øger overskuddet fra 55 mio. kroner til 453 mio. kroner i første halvår 2013.

Kommer forbrugerne til gode

Det store overskud kommer forbrugerne til gode. Transmissionsselskabet finansieres nemlig via tarifferne på strøm – som man nu kan forvente at se et fald på.

"Periodens resultat er positivt påvirket af en regulering af udskudt skat som følge af Folketingets vedtagelse af vækstpakken pr. 27. juni 2013, hvor det gradvist er besluttet at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 25 til 22 pct. i 2016. Denne nedsættelse påvirker positivt med DKK 398 mio.," fremgår det af regnskabet ifølge Energiwatch.dk

Hvis du har solceller på taget, har den varme sommer været en helt god forretning. Solcellerne gav nemlig energi som aldrig før i juli måned.

Hele 296 solskinstimer blev det til i juli måned. Det gør det til den næstmest solrige julimåned nogensinde. Normalt skinner solen i 232 timer i juli måned, men den varme sommer gav en del flere soltimer end normalt, og det resulterede i en rekordproduktion af strøm fra solens energi.

13 % strøm kom fra solceller

I nogle enkelte timer kom solcellernes produktion ifølge energinet.dk helt op på 13 % af danskernes samlede energiforbrug. Det er en rekordstor andel, som blandt andet skal ses i lyset at de mange solcelleanlæg, som blev opført i forbindelse med den meget omtalte tilskudsordning.

"Man skal huske på, at produktionen svinger meget, fordi at det afhænger af solforholdene. Men der har vi været meget heldige med sommeren," fortæller Jens Møller Birkebæk, der er systemdriftsdirektør i Energinet.dk.

Normalt kommer ca. 1 % af danskernes energiforbrug fra solcellerne. Den høje andel skal også ses i lyset af, at danskerne brugte mindre energi på grund af varmen.

Kraftværker slår fra

Kan vi bruge alt energien? Ja, det kan vi sagtens. Faktisk betyder den høje produktion af strøm fra solceller udelukkende, at nogle af de store kraftværker kan producere mindre strøm, mens solen skinner.

"Vi kan regulere den øvrige el-produktion på de solrige dage, så den samlet passer til forbruget i Danmark. Man kan sige, at vi kan tilpasse driften af el-systemet til en god sommer," forklarer Jens Møller Birkebæk.

Producerede lige så meget som kraftværk

Da produktionen var på sit højeste producerede solcellerne på de danske tage hele 400 MW ud af en maksimal effekt på 480 MW. Det svarer til lige så meget energi som Skærbækværket, DONG Energis kraftværk ved Fredericia.

Rigtig mange skal denne gang aflæse deres el måler pr. 31. august 2013, og rekordmange gør det via vores hjemmeside.

Hvis systemet siger at der er brugt for meget i forhold til hvad vi forventede, er det kun en serviceinformation. Det eneste man skal gøre er at tjekke tallet én gang mere – sæt herefter flueben i godkend venligst forbruget og tryk godkend/indsend.

Hvis du undrer dig over at måleren sidste gang er aflæst pr. 31. maj 2013, er dette udelukkende en teknisk aflæsning/ skøn over dit forbrug ved overgang til aftalestrøm. Dette har altså ingen betydning for din nuværende aflæsning, og du behøver ikke at være bekymret for dette.

Såfremt du har haft solceller og såfremt elmåleren af den grund har rendt baglæns så husk at godkende det negative forbrug.

Vi vil på baggrund af din aflæsning udarbejde en årsopgørelse og sende den til dig i slutningen af september måned (betales i oktober).

Kunder der er tilmeldt betalingsservice og som skal have penge retur for det seneste år, vil automatisk få overført pengene til deres konto.

Nu kan hun rejse til flere græske øer

Kunde i Lemvig vinder 10.000 kr. til en chartertur – andre kan stadig sikre sig muligheden for besparelser

For de fleste er sommeren ved at være forbi. Men Ruth Nielsen kan allerede glæde sig til den næste rejse. Hun har vundet et gavekort på 10.000 til en chartertur

Ruth Nielsen har sikret sig gevinsten ved at tilmelde sig "Aftale Strøm" hos NOE. Det har mange andre kunder også gjort. Ruth Nielsen vandt lodtrækningen.

De, der endnu ikke har tilmeldt sig "Aftale Strøm", kan stadig nå at gøre det. Deres gevinst kan blive en besparelse på strømregningen.

Naboen ansporede

Ruth Nielsen har boet i det samme hus i Lemvig i 35 år og hele tiden fået strøm fra NOE. Helt automatisk.  Men nye regler gør, at selskabet i foråret skrev til alle sine kunder og tilbød "Aftale Strøm".

- Min nabo, Rigmor Sørensen, sagde, at det skulle vi da tilmelde os. Nu vil hun med ud at rejse, fortæller Ruth Nielsen. Min datter kommer til at hjælpe mig med at finde ud af, hvor turen skal gå hen.

Ruth Nielsen tænker lidt på de græske øer. Hun har besøgt flere af dem og kunne nu måske få set et par stykker mere.

Vælg selv

Nu og fremover skal el-kunder aktivt tage stilling til valg af deres forsyningsselskab. Det ønsker både EU og Folketinget.

NOE's daglige forretning, som NOE har haft med sine kunder i 90 år, skal splittes op, og noget af den skal ud i licitation. Det gælder for alle el-selskaber. Det betyder, at forbrugere, som ikke gør noget, pludselig kan risikere at havne i et helt fremmed selskab. Det kan de nu undgå ved at tilmelde sig hos NOE og Jysk Energi.

Større tilknytning

Priser på strøm er forskellige fra selskab til selskab. Flere undersøgelser har vist, at NOE ligger i den billige ende. Selskabet har oven i købet sat prisen ned med over 7 øre plus moms i 2013.

Tilmelding til NOE koster ikke noget. Der er heller ikke noget med at blive bundet til et eller andet i lang tid fremover. Skulle en kunde få lyst til noget andet, så kan han eller hun komme ud af aftalen igen med det samme.

- Men de nye regler skaber et behov for en nærmere tilknytning mellem el-selskab og kunder. Det er det, vi nu løser med den nye mulighed for at tilmelde sig NOE, siger markedschef Svend Peter Vestergaard fra NOE.

Stadig kun én regning

Følgen af licitationerne mellem el-selskaberne vil nogle steder være, at folk, der er vant til at modtage én samlet el-regning, pludselig skal til at betale to forskellige steder.

Det vil ikke ske for de, som tilmelder sig "Aftale Strøm" hos NOE. De fortsætter med én samlet regning.