Web Content Display

Stikledninger

Stikledningsdefinition i henhold til NOEs tilslutningsbestemmelser

 

Stikledningen er en del af installationen. Installationens ejer etablerer og vedligeholder stikledningen. Stikledningens længde ved tilslutning til forsyningsnettet er maksimalt følgende:

  • Byzone – højest 30 meter fra grundskel, målt langs naturlig linietrace.

  • Landzone-højest 30 meter fra forbrugssted/-bygninger, målt langs naturlig trace.

Ved byzone forstås bebyggelse i byer, jfr. Lov om by- og landzone.

Hvis tilslutning anvises i større afstande end ovennævnte, ydes tilskud i henhold til NOEs retningslinier.

 

Etablering af stikledninger i eksisterende bebyggelser.

Der henvises til NOEs tilslutningsbestemmelser gengivet ovenfor. Kan stikledningen etableres indenfor kravet på højest 30 meter, er stikledningsetableringen for installationsejerens regning, uanset om kabelskabet står på modsat side af vejen og medfører en underpresning af stikledningen under vejen.